Annette Tange Preisler * Weblog

Menu
Forside
Aktuelt
Biografi
Keramik
Personlige kopper
Kander
Rakumetode
Mindre Keramik
Weblog
Kontakt
 
 
Retur til menu

1. august 2018:

Se mere >>>

28. september 2015:

Åbent hus lørdag og søndag den 3. og 4. oktober kl 11-17, Matrielgården 2 , 8270 Højbjerg

VÆRKSTEDET ER ÅBENT FOR PUBLIKUM, NÅR JEG ER DER - NÅR SKILTET ER UDE - ER DU VELKOMMEN TIL AT KIKKE IND. JEG ER ER 4-5 DAGE OM UGEN - ellers ring og lav en aftale.

24. november 2016:

PRESSEMEDDELELSE – 15. november 2016
 
Hønsekopper, garnugler og girafsprog
   

Ægte julestemning og åbent værksted i keramikværkstedet Preis’LER i Højbjerg alle lørdage indtil jul kl. 14 til 17. Det er en del af kunstnerværkstederne i Materielgården, Axel Gruhnsvej 2
 
Det myldrer med dyr på kopper, krus og kander. Høns, får, gæs og grise kravler op og ned ad lertøjet sammen med søheste, rejer og giraffer. Det kan man gå på opdagelse i, når keramiker Annette Preisler åbner dørene til sit værksted i Holme. Det ligger på Materielgården på Axel Gruhnsvej 2, Højbjerg sammen med 13 andre kunstnerværksteder.
 
Julestemning
En garnugle til Faster Bentes garnnøgler. En mark af karse bevogtet af julegæs eller en mintgrøn rakukop formet til hånden på en, du holder af.
Der er masser at vælge imellem, hvis man er på jagt efter en unik og personlig julegave i alle prisklasser. Man er også velkommen til bare at komme og indsnuse lidt ægte julestemning fra både keramikeren og hendes finurlige keramikvæsner.
»Jeg håber mine ting rammer andre i hjertet, i smilehullet eller i stedet, hvor gode minder bor«, siger Annette Preisler.
 
Girafsprog
Annette Preisler arbejder i spændet mellem brugsting og kunst. Hverdagen skal møde os med smukke og unikke ting, gerne med et humoristisk tvist, synes hun.
Inspirationen får keramikeren blandt andet fra sin barndom på Fyn, hvor hun voksede op i et højskolemiljø med hund og katte, høns, hest, geder, køer og får. Og fra dyr, hun bare holder af. Giraffer for eksempel.Dem kan hun lide, fordi deres øjne er så smukke,og deres hjerte er så stort, at man har opkaldt et sprog efter det ; girafsproget. Et kærligt sprog, hvor man taler fra hjertet og som digteren Benny Andersen siger "rakker hinanden op".
 
Annette Preisler er uddannet keramiker fra Kunsthåndværkerskolen i Kolding.
Hun har i 12 år haft værksted på Samsø, og har nu base i Aarhus.
 
Fotos fra værkstedet og af Annette Preisler er vedhæftet. De er taget af Claus Hedemann.
 
Yderligere information:
Annette Preisler: www.annettepreisler.dk * telefon:. +45 2342 9012 * mail: M. annetangpreis@gmail.com